LULBAS & KYLFOS, Claus Egemose and Jesper Fabricius serve old and new picture puzzles for art lovers/ Claus Egemose og Jesper Fabricius serverer nye og ældre billedgåder for kunstelskere. ApArt, Kbh. (separat m. Claus Egemose)

Claus Egemose og Jesper Fabricius serverer nye og ældre billedgåder for kunstelskere.
En udstilling af abstrakte, formalistiske og sproglige eksperimenter, mere eller mindre svært aflæselige og af svingende kvalitet.
På udstillingen vil der være en bog i et eksemplar, som begge kunstnere har arbejdet på det sidste halve år. Et Fællesarbejde, hvor bogen har skiftet hænder utallige gange og hvor der kommenteres, tilføjes, rettes.
Tillige vil der være værker af begge kunstnere indenfor collage, tekst, tegning, maleri, relief og objekt.
Vi regner med at disse værker vil tale til det kræsne københavnske kunstpublikum og sandsynligvis forvirre en del med sit mangefacetterede udtryk.
Kunstnerne Claus Egemose og Jesper Fabricius er født i Rudkøbing i 1956 og 1957. De udstillede første gang sammen i 1978 og var med til at starte forlaget Space Poetry og kunsttidsskriftet Pist Protta i henholdsvis 1980 og 1981. Senest har de 2 udstillet sammen separat på udstillingen ”AT KLARE ANDRES AGGRESSIONER” i Oslo i 2005.
Nu er de sammen igen og vi regner med at denne udstilling bliver uomgængelig i dansk kunsthistorie.